Sund madlavning for alle. Kalitesser
Store og små gryder gennem tiderne
www.kalitesser.dk
Forældre weekend på Kongensgaard Efterskole, Nr. Nissum
2011
Bagt gulerodssalat med rå ristede jordnødder 500 g gulerødder bølgeskåret og dampet 5 minutter,afkølet ½ squash julienneskåret ½ rødløg, finthakket 1 fed hvidløg, revet 50 g rå jordnødder 1/4 tsk. 5 spice krydderi 2 tsk. Olie Lille drys salt Nødderne blandes med olie, krydderi og en smule salt. Hæld nødderne i en lille bradepande og lad dem gyldne i ovnen ved 150 grader i ca. 5-10 minutter. Afkølet Marinade: 2 spsk. Olie,  ½ spsk. citronsaft 1/3 tsk. 5 spice 1 spsk. friskhakkede krydderurter, citrontimian,  mynte, oregano, rosmarin, persille. Lidt salt og peber 1-2 tsk.. akaciehonning. Gulerødderne blandes med rødløg og squash, derefter med marinaden. Fordel grønsagerne på et fad. Drys med jordnødder og evt. friske krydderurter.
Bagt gulerodssalat med rå ristede jordnødder
Russisk rødbedesuppe med tilbehør 500 g hakket oksekød 300 g tynde porreringe, 400 g selleri finthakket, 175 g pastinakker, finthakket, 350 g rødbeder finthakket, 225 g gulerødder finthakket 2 liter vand Hønsebouillon 2-3 tsk. Salt ½ spsk. krydderurtemix Oksekødet svitses i en stor gryde. Kom alle grønsager ned til kødet. Hæld vand, buillon, salt og krydderurtemix i gryden. Suppen skal småkoge i ca. 30-40 minutter. Smag suppen til. Tilbehør: Creme fraiche Hakket persille Revet ost
Russisk rødbedesuppe med tilbehør
Grønne flutes, 2 stk. 25 g gær, 2 dl yoghurt naturel 50 g hytteost, ½ dl sesamfrø ½ dl hakket persille, ½ dl hakket purløg 0,2 dl olie, ½ dl vand,1 tsk. Sukker, 1½ tsk. Groft salt, 200 g sigtemel, 100 g speltmel , 100 g hvedemel Hæld væsken i en røreskål og tilsæt gæren. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen 5-10 min.til den er smidig og fugtigt. Juster konsistensen med ekstra hvedemel eller vand. Dejen hæver til dobbelt størrelse under en plastpose. Del dejen i 2 stk. og rul dem ud til lange flute. Læg dejen på plade med bagepapir på. Pensl dejen med æg og rids dejen på skrå. Drys dejen med sesamfrø. Dejen hæver og bages ved 180-200 grader ca. 20-30 min.
Grønne flutes
Tomatflute 2 stk. 25 g gær, 3 dl lunkent vand 1 spsk. Rørsukker, 60 g løg, hakket 100 g soltørrede tomater, små tern 1 stk. peberfrugter, små tern 400 g hvedemel, Aurion 1½ tsk. Salt 1 spsk. Rapsolie 1 fed hvidløg, knust 2 tsk. frisk rosmarin, bladene hakkes let Ingredienserne æltes sammen til en god smidig og let gærdej. Dejen hæver under plastpose. Dejen deles i 2 stk. Form lange flute af dejen. Det hele pensles med æg og drysses med frø, kerner. Efterhæves og bages ved 180-200 grader 30 minutter. Ca.
Tomatflute
Bulgur med tomat og rucola 3dl kogt bulgur, afkølet ½ rød peberfrugt, små tern 100 g rødløg, små tern 100 g cherrytomater, både 1/3 agurk, små tern ½ dl tørrede tranebær 25 g rucola salat, snittet groft 30g mandler, ristet gyldne, hakket groft Marinade: 2 spsk. rapsolie 3 spsk. vand 1½ spsk. citronsaft ½-1 fed hvidløg 2 tsk. chili, hakket 1 spsk. Mynte, frisk, hakket Lidt salt og peber og evt. Stødt spidskommen De løse bulgur fordeles på et fad. Herover kommes løg, peberfrugter, tranebær, tomat, agurk og rucolasalat. Bland og løft salaten med let hånd. Marinaden blandes sammen og smages til. Fordel marinaden og mandler over salaten. Bland og løft salaten med let hånd.
Bulgur med tomat og rucola
Popcorn 1 stor glasskål, 1 dl popmajs 2 spsk. Vand, ½ tsk. salt Kom majs, vand og salt i glasskålen. Læg film over skålen og prik huller så dampen kan slippe ud. Sæt i microovn på fuld effekt i ca. 5-7 minutter. Hold øje med popcornene, når de er ved at være færdige med at poppe. De kan let blive branket, hvis de får for meget tid. OBS: skålen bliver varm. Fjern filmen og hæld popcornene i et fad. Tzatziki med agurk 3 dl græsk yoghurt 400 g agurker, rives groft, saltes ½ time med lidt salt, afdryppes og vrides for vand i viskestykke. 1-2 fed hvidløg, knust 1 spsk. olie, Salt, peber Yoghurten smages til med salt, peber og hvidløg, Bland agurkerne i yoghurten. Smag tzatzikien til og hæld den i en skål.
Popcorn
Tzatziki med agurk
Torskeret med rejer 700 g kogt kold torskefilet Dressing: 3 dl græsk yoghurt ½ røde peberfrugt, finthak. 1 spsk. purløg, fintsnittet 2 spsk. finthakket persille 1 spsk. dild fintsnittet 1 spsk. citronsaft 2 spsk. tomatkoncentrat 2 tsk. paprika, sigtet Salt, peber, evt. lidt sukker Pynt: 150 g rejer, optøede, afdryppes godt Dildkviste, citron Anret torskeflagerne på 1 fad. Dressingen blandes og smages til. Derefter fordeles dressingen over fisken. Pynt fadet med rejer, dild og citron.
Torskeret med rejer
Fantasibrød 3 dl vand, lunkent 15 g gær, ½ tsk. salt 2 spsk. rapsolie 100 g durummel 50 g rugmel eller grahamsmel, Aurion 300 g hvedemel, Aurion Hæld vandet i en skål og tilsæt gæren. Alle ingredienser tilsættes og dejen æltes ca. 10 min. Til den er blød, fugtig og trådet. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse og form forskellige fantasibrød, alt efter årstiden eller hvad man nu finder på. Det er kun fantasien der sætter begrænsninger. De forskellige figurer/brød store eller kuvertbrød (15 stk.) lægges på plade, pensles med æg, drysses med frø kerner etc. Efter endt hævning bages figurerne ved 180-200 grader i ca. 20-30 min. Efter størrelse.
Fantasibrød
Kongensgaards  leverposteg 1 kg svinelever, hakket 250 g løg, finthakket eller blended ¾ dl olie 150 g hvedemel 2½ dl tomatjuice eller pure og vand 3 - 4 æg efter størrelse 4-5 dl vand ca. 1-2 tsk. peber 15-20 g salt efter smag Leveren røres med krydderier, æg, løg og hvedemelet. Tilsæt tomatjuice og olie. Vandet tilsættes lidt efter lidt. Levermassen skal have konsistens som vælling. Lav en stegeprøve i ovnen og tilsæt evt. mere smag. Levermassen skal hældes i smurte forme og bages ved 180-200 grader i ca. 30-45 minutter.
Kongensgaards leverposteg
Honninggravad laks med madagascarpeber og sennepscreme Det er vigtigt at laksesiderne har været frosset i min. 14 dage på minus 18-20 grader inden brugen. 1 stk. optøet lakseside, ca.1-1½ kg Krydderblandingen til gravningen: 25-30 g salt 40 g honning 20 g grønne syltede madagascarpeberkorn, knuste 1 spsk. Rosa peberkorn tørrede 1 spsk. Revet citronskal -- Honningen røres blød og blandes med de andre ting til krydderiblandingen. Krydderblandingen smøres på laksesiderne. Laksesiderne lægges i fade. Dækkes til og stil straks på køl i 3 dage. Når laksen er klar til brug skæres den i tynde skiver på skrå. Anret skiverne på et fad med salat på som pynt. Drys med  knust rosapeber.
Honninggravad laks med madagascarpeber og sennepscreme
Sennepscreme 1 l græsk yoghurt ½ dl dijonsennep 1 dl brunt farin ½ dl rødvinseddike Salt og peber Sennep og farin blandes sammen. Heri kommes græsk yoghurt og rødvinseddike. Smag til med salt og peber. Sennepscremen hældes i små skåle og sættes ved fisken. Rosa oksespidsbryst 1 kg oksespidsbryst af Anguskvæg Kødet ridses i felter. Drys med salt og pebermix. Langtidsstegegning. Brun kødet ved 225 grader i 5-8 min. Tag kødet ud af ovnen mens den køler ned. Fortsæt stegning på 100- 125 grader, med stegetermometer. Centrumstemperatur skal være 63 grader. Kødet hviler 15 min. Utildækket. Skæres i tynde skiver.
Sennepscreme
Rosa oksespidsbryst
Rødbedetzatziki 400 g rødbeder, skrællede, revede 40 g ristede græskarkerner Dressing: 400 g græsk yoghurt 1-2 fed hvidløg, knust 1 tsk. Æbleeeddike Lidt  5 spice krydderi 2 spsk. hakket persille Salt og peber Rør dressingen sammen og smag den til. Bland rødbederne i dressingen. Hæld rødbedetzatzikien i skåle og pynt med ristede græskarkerner Græskarkerner ristes let på tør pande til de popper op, eller i fad i ovn i få minutter ved 150 grader. 5 spice krydderi 5 stjerneanis 1 kanelstang Sri Lanka 2½ tsk. szechuanpeberkorn 1 spsk. lakridsrod 2 tsk. fennikelfrø 1½ tsk. Nelliker hele Det hele blendes på elektrisk krydderikværn og sigtes. Opbevares i glas med skruelåg.
Rødbedetzatziki
5 spice krydderi
Pasta med svampe og nødder 300 g pasta penne eller skruer etc. Kommes i rigeligt kogende vand med salt. Pastaen koges til ”Al Dente” Skylles i rigeligt koldt vand og afdryppes. 50 g seranoskinke, skiver 30 g hasselnøder 1 løg, hakkes medium fint 200 g champignon uden rod, skiver ½ røde peberfrugter, tern ½  dl bredbladet persille, grofthakket Marinade: 2 spsk. Rapsolie 1 spsk. Æbleeddike 4 spsk. vand 1½ tsk. Krydderurtemix 1tsk. Paprika, lidt salt Skinken lægges på bageplade med bagepapir. Steges sprødt i ovnen ved 180 grader i få minutter. Knus seranoskinken mellem fingrene til flager. Nødderne ristes på plade i ovnen i få minutter. Kom nødderne i et viskestykke og gnid skallerne af nødderne. Hak nødderne groft. Løgternene svitses i lidt rapsolie på panden. Champignonerne svitses i lidt rapsolie på panden. De løse pastarør fordeles på et fad. Bland champignons med løg, peberfrugt og nødder, fordel blandingen over pastaen. Marinaden blandes og kringles over pastaen. Fordel skinkeflagerne over salaten og løft op i salaten med hænderne.
Pasta med svampe og nødder
Hvidkålssalat med grønkål og dadler 200 g hvidkål, fintsnittet 50 g gulerødder, julienne 50 g grønkål frisk, fint hakket på food processor 50 g dadler, strimler Dressing 1 dl yoghurt naturel 1 tsk. citronsaft, ½ tsk. Honning, lidt peber/salt Anrettes på fad og drysset med lidt hakket grønkål, gulerod og dadler. Dressingen blandes og serveres til salaten.
Hvidkålssalat med grønkål og dadler
Tomatsalat med blomkål og karrymarinade 6 blommetomater, skiver ½ blomkål, minibuketter, blancheret 2 minutter 2 pærer, små tern, vendt i lidt citronsaft ½ porre, mm tynde skiver, ringene nulres løse med fingrene. Karrymarinade 4 spsk. olie 1 spsk. citronsaft 1 tsk. karry Lidt salt og peber Tomaterne fordeles på et fad. Karrymarinaden blandes sammen. Blomkål, pæretern og porreringe blandes forsigtigt med karrymarinaden. Fordel blandingen over tomaterne.
Tomatsalat med blomkål og karrymarinade
Tortillachips med tomattapenade, humus 3 tortillapandekager Skær tortillaerne i små trekanter som færdselsskilte, chipsstørrelse. Rist tortillatrekanterne sprøde i ovnen. Tomattapenade: 30 g brødkrumme, ½ fed hvidløg 1 spsk. sorte oliven uden sten, 30 g soltørrede tomater ½ grillet peberfrugt, syltet 1tsk. frisk rosmarin, 1 spsk. koldpresset olie 1 tsk. citronsaft, ½ tsk. Tørret krydderurtemix Lidt salt og peber, anelse Sukker, lidt koldt vand Hvidløg, oliven, tomater, peberfrugter og rosmarin køres på food processor. Tilsæt olie, sukker, vand og citronsaft. Tilsæt brødkrummen. Hvis tapenaden er for fast tilsættes mere vand. Smag til med salt og peber. Hæld tapenaden i en skål som tilbehør til tortillachips.
Tortillachips med tomattapenade, humus
Humus: 100 g kigærter skylles godt og lægges i blød i vand natten over. Hæld vandet væk og kog dem møre i rent vand tilsat 1tsk. salt, 1 laurbærblad, 2 tsk. olie, 1 tsk. Hel koriander, 1 hel nellike, 1 nip Spidskommen hel, 1 tsk. Rosa peberkorn. Kogetid små 2 timer. Køl kigærterne af i lagen til næste dag i køleskabet. Hæld lagen væk. Kigærterne er klare til brug eller til frysning. 100 g kogte afkølede kigærter ½ spsk. koldpresset olie, 1 tsk. citronsaft, 1/4 tsk. Spidskommen stødt, ½ fed hvidløg, 2-3 spsk. græsk yoghurt, salt og peber Det hele køres på food processor. Start med kigærter og hvidløg. Kom resten i og kør til ensartet eller struktureret konsistens. Smag til med salt og peber. Juster konsistens med græsk yoghurt, hvis den er for fast. Kom humusen i en skål som tilbehør til tortillachips.
Stegt kold majssalat  30 g tørrede tomater, udblødes i vand, strimles 500 g majskerner, frost 50 g rødløg, hakket ½ spsk. Olivenolie salt, peber, basilikum, citronsaft 1/4 salat, lola rossa 1/4 salat lola bionda Løgene svitses i olien. Tomater og majs svitses med i få minutter. Smag til med salt, peber, basilikum og citron. Salaten køles ned. Salatbladene skylles og plukkes i mindre stykker og blandes i salaten. Anrettes på et fad og pyntes.
Stegt kold majssalat
Spinatsalat med tranebærtopping 200 g kinaradisse, julienneskåret 50 g babyspinatblade 1½ røde peberfrugter, tern 3 appelsiner, skrællede, skiver 40 g valnødder, hakket let Dressing: 2 tsk. rødvinseddike ½ tsk. Dijonsennep 1 spsk. rapsolie ½ fed hvidløg ½ tsk. akaciehonning Salt, pebermix Bland eddike, sennep og honning sammen. Olien piskes i blandingen. Smag til med salt og pebermix. Tranebærtopping: 40 g tørrede tranebær 3 tsk. akaciehonning Salt, pebermix Tranebær og honning koges op i gryde under omrøring. Tranebærrene koger til de begynder at briste. Toppingen smages til med salt og pebermix og sættes til afkøling. Kinaradisser, appelsinskiver og peberfrugt blandes med dressingen. Fordel på et fad. Kom babyspinat over kinaradisserne. Løft op i salaten med fingrene, så den blandes let. Drys med hakkede valnødder og tranebærtopping.
Spinatsalat med tranebærtopping
Squash og blåbærkage 275 g hvedemel, 250 g farin mørk, 2 tsk. bagepulver 2 tsk. Kanel, 2 tsk. vanillesukker ½ tsk. kardemomme 1 nip salt 60 g hasselnødder, hakkede fint 2 dl rapsolie, 4  æg 225 g squash, revet 100 g blåbær 75 g æbler, revet med skal De tørre ingredienser samles i en skål og blandes sammen. Tilsæt olie, æg og squash. Til sidst blandes æbler i dejen. Blåbærrene blandes ikke i dejen. Fordel dejen i en lille aflang bageform med  bagepapir i. Drys de frosne blåbær over dejen. Bages i ca. 40 min. Ved 165-180 grader
Squash og blåbærkage
Lasagne  500 g hakket oksekød 1 ds. Flåede tomater i tern 50 g tomatkoncentrat 1½ tsk. barbecuekrydderi 1½ tsk. krydderurtemix 1½tsk. paprika 60 g hvedemel Salt, peber 100 g løg i tern 1 porre, julienneskåret 125 g gulerod, revet Vand Svits kødet i en gryde og sluk for gryden. Bland hvedemelet i kødet. Tilsæt krydderier og grønsager og bland det hele sammen. Fyld 3-5 dl vand i gryden. Lad lasagneretten småkoge ca. 30-40 min. Smag retten til med flere krydderier. Tilsæt evt. mere vand hvis retten er for tør. I et fad kommes skiftevis kødsovs, lasagneplader osv. Slut af med kødsovs. Drys med revet ost. Sæt fadet i ovnen ved 180 grader i ca. 40 min.
Lasagne
Provence squash 1½ stk. squash, skiver med bølgeskær 150 g cherrytomater, halve 50 g løg, både 1 spsk. olie 2 spsk. balsamisk eddike 1½ tsk. frisk rosmarin, bladene finthakkede Lidt salt, lidt peber -- lidt basilikumblade, hakkes -- Løgbådene blandes med olien, balsamisk eddike, salt, peber og rosmarinen. Steg løgene halvmøre i ovnen ved 180 grader. Tilsæt squash til løgene og bland rundt. Steg blandingen videre i ovnen til det er næsten mørt. Tilsæt de halve cherrytomater og steg videre ca. 5-8 min. Serveres i et fad drysses med lidt basilikumblade.
Provence squash
Både af sødkartoffel, pastinak og gulerødder 1 kg sødkartoffel, både ½ kg pastinakkker, pommes frites str. ½ kg gulerødder, skiver 200 g løg, både Marinade: 3 spsk. rapsolie 1 spsk. citronsaft 2-3 spsk. balsamisk eddike 1½ tsk. krydderurtemix 1 tsk. blå birkes Salt, peber Det hele blandes med marinaden og hældes i en stor bradepande. Bages i ovnen ved 160-180 grader ca. 45-60 min. Grønsagerne skal være let grillede i kanten, mør, men have lidt bid.
Både af sødkartoffel, pastinak og gulerødder
Stegte sild i lage med rødløgsringe 7 hele rensede sildefileter, gnides med salt. Rugmel, Olie 1 æg 1½ spsk. dijonsennep Pisk æg og sennep sammen. Vend sildefileterne i æggeblandingen og stryg dem let før de vendes i rugmel tilsat lidt salt. Sildefileterne steges i olie på panden. Læg sildene i dybe fade. Syltelage: 1½ dl eddike, 1½ dl vand 1 dl sukker 1 tsk. rosa peberkorn 1-2 laurbærblade 1/5 tsk. Oregano 1 tsk. krydderurtemix 1 tsk. salt 1 rødløg, tynde ringe Lagen koges og rødløgene koger med i 2 minutter. Rødløgene fordeles over sildene. Fordel lagen over sild og rødløg. Sildene trækker køligt, gerne til næste dag.
Stegte sild i lage med rødløgsringe
Kano pizzaer, 15 stk. Dej:  3 dl vand, 15 g gær 1 tsk. Rørsukker, 200 g hvedemel Aurion 50 g durummel 2 tsk. Blå birkes, 2 spsk. Koldpresset rapsolie. ½ tsk. salt Lav en gærdej og ælt den smidig. Dejen skal være fugtig. Sæt dejen til hævning 45 min. et lunt sted, dækket med en plastpose. Fyld:  2 tsk. Koldpresset rapsolie 200 g hakket oksekød, 50 g løg, finthakket, 1 dl dåsetomat, hakket ½ røde peberfrugt, finthakket, ½ fed hvidløg revet, Krydderblanding: 1 Sri Lanka kanelstang, 20 hele allehåndefrø, 20 hele korianderfrø, 1 dl Citronsaft og lidt salt og peber. På en ren tør pande varmes de hele krydderier, til de dufter godt, pas på krydderierne må ikke branke. De hele krydderier kværnes i en elektrisk kværn sammen med lidt salt og peber. I en gryde svitses olie, løg og hvidløg i få minutter. Kom kødet i gryden og svits til kødet er brunet. Kom tomat og peberfrugt i gryden til kødet. Tilsæt krydderiblandingen efter smag. Tilsæt citronsaft og lad kødet stege til det er blevet mere tør. Smag fyldet til og hæld det til afkøling i et fad. Dejen deles i 15 stk. Rul hver del ud til ovaler. Kom fyldet på midten af ovalerne. Nip de 2 korte sider sammen, så der dannes en kano. Pensel dejen med lidt  æg. Lad pizzaerne hæve lidt og bag dem derefter ved 180-200 grader til de er gyldne, ca. 10-15 minutter efter størrelse.
Kano pizzaer
Majssuppe 1 liter vand Hønsebouillion 500 g majskorn, frosne Majs, vand og bouillion koges i gryde i ca. 30 minutter. 2 gule peberfrugter, tern 1/3 dl olie 1 fed hvidløg, hel Salt, peber lidt citronsaft lidt chili Peberfrugter, olie og hvidløg fordeles på en plade med bagepapir. bagepapir. Grilles/steges let i ovnen. Majsene fiskes op af bouillionen og køres på food processor sammen med peberfrugterne. Majs og peberfrugt tilsættes til bouillionen. Smag til med salt og peber, citronsaft og chili. Juster konsistens med ekstra vand. Suppen skal være fyldig og let cremet, med struktur af majsstykker.
Majssuppe
Marineret rosa oksespidsbryst 0,7 kg rosa oksespidsbryst, langtidsstegt, afkølet, tynde skiver 1 stk. Mango, tern 1 stk. rød peberfrugt, strimler 1 rødløg, små tern 1½ squash, små tern Kødskiverne krølles og lægges let rodet på et fad. Fordel mango, peberfrugt, rødløg og squash oven på kødet. Løft op i kødet så grønsagerne fordeler sig. Marinade: ½ dl balsamicoeddike ½ spsk. olie 2 tsk. akaciehonning eller sukker 2 tsk. citronsaft 1/4 stk. rød chili, finthakket lidt sort peber og salt ½ dl sultanas, lyse rosiner Marinaden blandes sammen og smages til. Marinaden kringles over kødskiverne. Kødet må gerne stå koldt i flere timer.
Marineret rosa oksespidsbryst
Peperonata 1 rødløg, både 1 løg, både 1½ r peberfrugter, tern 2 x 2 cm. 1 fed hvidløg, groftskåret 0,2 dl olie 1½ dl tomat i tern fra dåse 150 g hvide bønner, kogte lidt æbleeddike Salt, peber 1 tsk. Oregano Rødløg, løg, hvidløg og olie blandes og steges i ovnen i bradepande ved 180 grader ca. 20 min. Tilsæt tomat og hvide bønner. Tilsæt æbleeddike, oregano, salt og peber. Juster evt. med lidt vand, hvis blandingen er for tør. Smag til med salt og peber. Det hele bages færdig i ovnen ved 140 grader i ca. ½ time.
Peperonata
Ristet rugbrød med kyllingespread og krydderknas 4 skiver rugbrød, Pensel skiverne tyndt med rapsolie med hvidløg. Skær rugbrødsskiverne hver i 4 baner. Rugbrødet ristes sprødt i ovnen ved 180 grader få minutter. Kyllingespread 2 stk. kyllingebryst stegte, afkølede ½ fed hvidløg, 1 forårsløg, snittet fint 2 spsk. persille, hakket fint 1-2 dl græsk yoghurt, lidt citronsaft, hvid peber, salt, ½ tsk. shawarmakrydderi Kyllingekødet skæres i mindre stykker. Det hele blendes i en food processor, Til kyllingepålægget er blevet til en jævn masse. Smag pålægget til med krydderier og juster konsistens med græsk yoghurt, til smørbart pålæg. Kommes i en skål.
Ristet rugbrød med kyllingespread og krydderknas
Krydderknas 2 dl sesamfrø, 1 dl mandler, hakkede 1 tsk. Hel koriander 1 tsk. Hel spidskommen 2 tsk. Oregano 2 tsk. Rosa peberkorn 1 tsk. Fennikel hel 4 tsk. Salt groft Sesamfrø tørristes let på pande. Mandler tørristes let på pande. Koriander, spidskommen og fennikel tørristes let på pande. Kom sesamfrø, koriander, spidskommen, fennikel, oregano, peberkorn og salt i en elektrisk kværn. Sesamblandingen blandes med mandlerne. Hæld i skål som tilbehør. Arranger rugbrødet sammen med kyllingespread og krydderknas på et fad.
Krydderknas
Små pandekager med peberlaks, bagte små tomater, peberfrugtdip 2 dl mælk, 0,4 dl kogt vand 1 tsk. Sukker, ¼ tsk. Salt 2 spsk. rapsolie, 100 g grahamsmel 75 g hvedemel, 5 g gær 2 æg Mælk og vand blandes i en skål. Når væsken er lillefingervarm opløses gæren. Kom æggeblomme og olie i dejen, sammen med salt, sukker og melet. Sæt dejen til hævning. Når dejen bobler lystigt, piskes æggehviderne stive og blandes i dejen. Pandekagerne bages som små tykke plette på en pande med lidt olie. Læg pandekagerne taglagte på plade. Bagte små tomater 200 g små tomater halveres og lægges med snitfladen opad på papir på plader. Dryp med lidt olie og krydderurtemix. Bages i ca. 1½ time ved 130 grader.
Små pandekager med peberlaks, bagte små tomater, peberfrugtdip
Peberfrugtdip 150 g græsk yoghurt ½ syltet røgedt peberfrugt lidt citronsaft lidt Lage fra peberfrugterne Salt og peber Den græske yoghurt røres med citronsaft, lage og salt og peber. Peberfrugterne hakkes fint og blandes i yoghurten. Smag dippen til og kom den i en skål. 200 g peberlaks i mindre bidder. På et fad arrangeres pandekager, tomater og dip.
Peberfrugtdip
Broccolisalat med bagt græskar 300 g hokaidogræskar, tern 1 spsk. Olivenolie 1 spsk. Æblecider 1 tsk. citronsaft Salt + peber Græskarternene vendes i olie, cider, citronsaft, salt og peber. Bages i ovnen ved 170 grader i 30 min. Ca. til de får en klar farve. 300 g Broccoli, små buketter 20 g græskarkerner, ristede i ovnen ½ spsk. Olivenolie 1 spsk. Æblecidereddike Broccolien dampes 2 min. Afkøles og dryppes godt af. Broccolien blandes med olie og æblecidereddike. Derefter blandes græskarternene i broccolien. Salaten anrettes på fad, med  ristede græskarkerner.
Broccolisalat med bagt græskar
Rødbedesalat med æbler og peberrod 300 g rødbeder, kogte, smuttede, tern eller stave 300 g æbler, danske, tynde både med skræl 2 dl ylette salt, sukker 20 g revet peberrod friske dildkviste Yletten blandes med peberrod, salt og sukker. Smages til. Bland æbler og rødbeder med dressingen. Gem lidt æblebåde og rødbedestave til pynt. Salaten fordeles på et fad. Pynt med dildkviste.
Rødbedesalat med æbler og peberrod
Pastinaksalat med æbler 300 g pastinakker, julienneskæres 300 g gulerødder, julienneskæres 3 røde æbler, terninger 1/3 spidskål, fintsnittet 3 spsk. rosiner 3 spsk. hasselnødder Marinade: 1 spsk olie 1 spsk. citronsaft 1 tsk. akaciehonning ½ tsk. Tørrede krydderurter Salt, peber Marinaden blandes sammen. Salaten blandes med marinaden. Hæld salaten i skåle.
Pastinaksalat med æbler
Brød med kerner 2 stk. 25 g gær 4 dl vand, lunken 3 dl yoghurt naturel, cheasy 2 tsk. Salt 1 tsk. rørsukker 0,3 dl olie 50 g solsikker 50 g græskarkerner 50 g hørfrø 30 g nødder hakkede 200 g speltmel, Aurion 100 g rugmel, Aurion 400 g hvedemel, Aurion I en skål kommes vand, yoghurt, salt, sukker, olie, rugmel og speltmel. Efter det er rørt sammen tilsættes gæren. Når gæren er rørt i dejen tilsættes resten og der æltes til fugtig konsistens ikke klistret. Æltetid er ca. 10 min. For at opnå en god konsistens i det færdige resultat. Hvis det er nødvendigt justeres dejen med mere væske eller hvedemel. Dejen skal hæve til dobbelt størrelse under en plastpose. Form 2 brød af portionen enten som runde brød, der lægges på plader med bagepapir på, eller i smurte 2 l forme. Brødene skal ridses og pensles  med kærnemælk.  Drys med frø, kerner eller  lignende.  Hæves og bages ved180-200  grader i ca. 40 min. 
Brød med kerner
Romkugler 700 g kagerester 1/4 dl romessens 1-2 tsk. vaniljesukker ½ dl cacao 40 g kokosmel Koldt vand efter behov Kokosmel til pynt Kageresterne kommes i skålen til røremaskinen. Lad maskinen køre til der er en ensartet smuldret kagemasse. Kom romessens, vanillesukker og cacao i romkuglemassen. Start maskinen og juster konsistens med vand. Juster smagen med ekstra romessens og eller cacao. Massen trilles i kugler og vendes i kokosmel.
Romkugler
Romkuglesangen. Melodi: Føl hvordan dit liv bliver fyldt/can you feel the love tonight. 1 Man tager et lille stykke, af kagen fra i går. Og også et par bidder, af den fra sidste år. Man skal ha`tre af slagsen, for den rette smag. Så rulles de i hånden, med største velbehag. Omkvæd: For romkugler, det kan jeg lide. Det er min snack. Og selvom jeg har, chips under sengen. Så det dem som jeg vil have. 2 En kop kakao, og lidt kokosmel. Et par liter vand, det skal der også til. Og når du så har formen, og den gode smag. Så spiser du dem blot, både nat og dag! 3  Vaniljesukker, skal der i vor dej. Romessensdråber, det hele er en leg. Snart så er de klare, til at blive ædt. Og hvis du spiser nok, så skal du nok bli`mæt. 4  Jeg deler dem kun nødigt, med andre`r end mig. Men der skal skam nok blive, en lille en til dig. For de brune runde kugler, med det hvide på. Put dem blot i munden, så skal, alt nok gååå.
Sørens romkuglesang   Mange sange er blevet til på en besynderlig måde, men jeg tror, at vi er den eneste efterskole i Danmark, der har sin egen romkuglesang. Og det kan vi takke Søren for: For det hele begyndte en dag i køkkenet hvor Søren lærte at lave romkugler, men han var også bange for at glemme opskriften. Men der er jo det ved Søren, at han synger til sit arbejde, så jeg foreslog, sådan for sjov, at han jo bare kunne lave en romkuglesang, og et par dage efter snakkede alle på skolen om Sørens romkuglesang.
Sørens romkuglesang