Kalitesser
Store og små gryder gennem tiderne
www.kalitesser.dk
Sund madlavning for alle.
Opskrift til torsdag d. 4. feb. 2016. Madlavning for mænd i Gudum
Svineskank stegt med øl, urter og kartofler, sovs, sennep, groft brød. Pandekager, is med valnødder, syltede blåbær, Kaffe med ølllikør og skum
Svineskank stegt med øl, urter og kartofler 10 kg svineskank fra låret, skindet ridset i tern Marinering: 3 øl, 1,5 liter, mørkt og ikke bittert 5 fed hvidløg 2 spsk. revet ingefær 1 dl brun farin 2 tsk. salt 1 dl ketchup Bland marinaden og kom den i kraftig plastpose. Kom svineskankene i posen og gnid marinaden godt ind i kødet. Bind en knude på posen og læg den i køleskabet ca. 1 døgn. Efter marineringen sættes svineskankene i dybe bradepander. Drys med salt på skindet af svineskankene. Der skal være god plads til urterne, der skal lægges i bradepanderne senere. Sæt svineskankene i ovnen ved 180 grader og steg dem 1 time. Imens gøres urterne klare. Urtefyld: ½ kg pastinakker ½ kg persillerødder 2 knoldselleri 2 kg gulerødder 2 kg løg 15-20 bagekartofler 8 laurbærblade Frisk rosmarin eller timian Salt og hele peberkorn Evt. mere øl eller bouillon Grønsagerne renses og skæres i meget grove stykker. Læg dem i bradepanderne rundt om svineskankene. Kom krydderier og marinaden fra kødet ved grønsagerne. Bland lidt rundt i grønsagerne. Evt. hældes mere øl eller bouillon ved. Sæt bradepanderne tilbage i ovnen og steg videre i ca. 2 timer til kødet er mørt og skindet er sprødt Husk at vende rundt i grønsagerne ind imellem. Bliver grønsagerne møre før kødet, kan det dækkes med stanniol.
Tilbehør til svineskanke: Lav en sovs af væden fra kødet, vand meljævning, kulør, bouillon, salt og peber Urter og kartofler fra stegningen. Sennep og groft brød.
Groft brød, 4 stk. ca. 1 liter mørkt øl 3 dl vand 600 g fuldkornsspeltmel 3 tsk. salt 25 g + 25 g gær, økologisk 75 g smør, smeltet 1200 g hvedemel 3 dl græskarkerner I en skål kommes øl, 25 g gær, salt, fuldkornsmel og græskarkerner. Rør det hele godt sammen, dæk til og stil på køl til næste dag.. Tag dejen ud af køleskabet, opløs resten afgæren i lunkent vand og ælt resten af ingredienserne i dejen. Dejen æltes grundigt sammen. Juster konsistens. Sæt dejen til hævning et lunt sted tildækket med plastpose. Form 3 brød eller form boller af dejen. Sæt dejen på plader til hævning. Pensel brødet med vand tilsat lidt olie. Bages på varme plader ved 225 grader i ca. 15-40 min. Efter om det er boller eller brød. Hvis brødet bliver for mørkt, lægges bagepapir over brødet.
Pandekager 1 kg hvedemel 4 tsk. bagepulver 4 tsk. salt 1 dl sukker 4 tsk. kardemomme 2 liter mælk 5 dl øl 24 æg Smør til stegning Sigt melet med sukker, salt, bagepulver og kardemomme. Med en håndmixer piskes æg, øl og mælk i dejen til den er fri for klumper. Juster konsistens af dejen. Den skal være tynd som fløde. Kom lidt smør på en varm pande og hæld lidt dej på, drej panden så dejen fordeler sig. Steg pandekagerne gyldne, med brune pletter, vend og steg på den anden side. Rul pandekagerne og læg dem på plader, på bagepapir. Server dem varmede. Tilbehør: 4 liter valnøddeis Varm ølllikør med skum/eller i kaffe Syltede blåbær 500 g blåbær, rensede og skyllede 4 strimler appelsinskal, kun det orangefarvede 3 dl appelsinsaft 400 g sukker Kom det hele i en gryde og lad det småkoge ca. 10 min. Fjern appelsinskallen. Hæld de syltede blåbær i en skål.
Varm øllikør med skum etc. Forslag 1: lav små glas med øllikør varmet til 60 grader, toppet med flødeskum. Forslag 2: Laves som irsk kaffe, find ud af en måde der passer med mængderne.
Når far laver sovsen, skal den være klumpefri !